I december 2023 blev der føjet endnu et Virke-fællesskab til danmarkskortet nemlig Virke-Teglgården.
Nu findes der et Virke-fællesskab midt i Århus, tæt på handelsliv, kultur og bynatur for alle over 50 år.
Beboerne i Virke-Teglgården har hurtigt opbygget et fællesskab med faste rutiner. De, som har lyst, spiser sammen et par gange om ugen, om fredagen er der fredagsbar, hvor de mødes til en drink i fælleslokalet eller på den solbeskinnede terrasse og om lørdagen går de tur i Århus by. Netop byen spiller en helt central rolle i livet på Virke-Teglgården, fortæller en af beboerne, Bettina Johansen.
”Vi bruger Århus meget aktivt. Vi går ud og spiser, tager på café og går i biografen sammen. Det er let samles om byens muligheder. Byen beriger vores liv og vores fællesskab.” siger Bettina.
”Det er jo et rent slaraffenland, når man er blevet lidt ældre, og børnene er flyttet hjemmefra, og man igen har god tid. Især når man er enlig, er det rigtig godt med de mange tilbud.”
Bettina har selv erfaret, hvor vigtigt det kan være når man bliver enlig at mærke fællesskabets udstrakte arme. Det er hun sikker på at mange flere kunne nyde godt af.
”Der findes jo utroligt mange enlige i 50’erne på grund af skilsmisser eller andet, som ligesom jeg selv ville have stor glæde af at flytte ind i et boligfællesskab. Jeg har allerede fået nogle vildt gode veninder, som gør det rigtig rart at være her. Og så er det også langt lettere at gå ud i byen og møde nye mennesker, når man ved, at man har en tryg og rar base at komme hjem til.”
Selvom, at største delen af lejlighederne i Virke-Teglgården er udlejede, så er der stadig en del boliger tilbage, og det ærgrer Bettina. Men til gengæld giver det også et spændende perspektiv.
”Det er en skam at nogle af de her lejligheder står tomme. De er så flotte og lyse og fortjener liv. Til gengæld glæder jeg mig over, at det betyder, at der er plads til nye ansigter i vores fællesskab. Tænk dig, hvilke spændende mennesker, som kunne flytte ind her. Og når de gør, så står vi klar med åbne arme.”
Beboerne i Virke-Teglgården ved godt, at det kan være en svær og grænseoverskridende ting, at skulle flytte ind i et fællesskab, hvor de andre i fællesskabet allerede kender hinanden. Derfor har beboerne taget en række initiativer, for at gøre overgangen så tryg og inviterende som mulig.
”Vi har oprettet en modtagergruppe, som tager imod nye beboere. Gruppen rækker ud, inviterer på kaffe og på fællesspisning. Vores senest ankomne beboer blev helt rørt, da hun mærkede den varme, der mødte hende. Vi gør os umage, for vi vil rigtig gerne have flere med i vores fællesskab.”
Du kan læse mere om Virke, og se de ledige boliger i Teglgården her.