Virke er boliger med fællesskab for alle over 50 år uden hjemmeboende børn, der ønsker at bo og leve bæredygtigt. I Virke bliver du del af et aktivt hverdagsfællesskab med god plads til at leve livet og masser af muligheder for at gøre ting sammen.
Om Virke
Virke er en ny generation af boligfællesskaber, som PensionDanmark udvikler. Virke-fællesskaberne består af 30-40 veldesignede og kompakte byboliger, hvor man deles om et lækkert alrum med fælleskøkken, terrasse, et drivhus med plads til at dyrke grønt og urter og et værksted for håndværk og kreativt arbejde.
Det er ikke tilfældigt, at Virke starter med Vi. I Virke er der rigtig mange muligheder for at dyrke fælles interesser og skabe en inspirerende hverdag sammen.
Lige nu opføres Virke-Teglgården i Aarhus med 34 byboliger. Beboerne i Virke-Teglgården deler et skønt alrum med spisekøkken, terrasse og byhave. Herudover er der adgang til et værksted for håndværk og kreativt arbejde og dyrkningsfaciliteter i det grønne område ved Aarhus Å. Lyder det interessant, så holder vi informationsmøde, hvor du har mulighed for at høre mere om boligerne, beboerprocessen, priser, indflytningsdatoer mm. Der bliver også mulighed for at reservere en bolig.
Det sker: Torsdag 16. marts kl. 16-18.00