Se lejepriser

Boligerne

Virke-fællesskabets boliger er tegnet af tegnestuen Vandkunsten, der er en af Danmarks førende arkitektvirksomheder indenfor mere bæredygtigt byggeri og boligfællesskaber.

Gennemtænkte byboliger

Virke-Teglgården består af 34 lejeboliger i forskellige størrelser, herunder lejligheder med et, to eller tre soveværelser. Boligerne er kompakte, veldesignede byboliger med en overraskende rummelighed. Boligen er optimeret til de behov man har, når man efter et langt og stort liv vælger at bo på mindre plads. Alle boliger har indbyggede skabe, gode møblerbare rum og alle overflødige gangarealer er sparret bort, så man får mest mulig boligværdi for huslejen. Til alle boligerne hører eget kælderrum, ligesom der er mulighed for leje af parkeringsplads i kælderen.

Teglgården

Teglgården rummer både Virke-boliger, familieboliger og ungdomsboliger. Idéen er at skabe en karré for mennesker i alle aldre, hvor man både har Virke-mødesteder og er åben for at blande sig med de øvrige beboere. Gården er grøn og bliver anlagt med fokus på biodiversitet. Virke-boligerne har ankomst i den samme opgang og er forbundet af en svalegang.  

Parkering

P-pladser til cykler vil ligge tæt på trappeopgangene, i overdækkede skure i gården samt i dedikerede rum i kælderen. Her vil også være plads til ladcykler. Der etableres 10 ladestandere til el-biler, og bebyggelsen forberedes til udbygning med flere ladestandere. Der etableres dedikeret p-plads for delebil.

Åens Hus

Trælasten får sit eget lokale mødested. Et bydelshus, der kaldes Åens Hus, med café, multisal, værksted og mødelokaler, som man kan booke. I forbindelse med Åens Hus anlægges en lokal markedsplads, der gerne skulle fremme naboskab og cirkulær økonomi. Desuden planlægges fælleslokaler og p-pladser til delebilsordninger i hver karré.  

Tilmeld dig Virke- Teglgårdens nyhedsbrev

Få besked om Virke-Teglgården som en af de første. Nyheder om udlejning, boliger og fællesskabet direkte i din indbakke.

"*" indikerer påkrævede felter

Navn*
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.