Ressourcer
Virke er et fællesskab, hvor man deler ting og kvadratmeter og anvender og genanvender ressourcer med omtanke. Når et nyt Virkefællesskab etableres, byder beboerne ind med køkkenting og overskydende møbler, som indretningsarkitekterne kan vælge at bruge i indretningen sammen med nye møbler.
Selve byggeriet er tænkt cirkulært og baserer sig på lokale og vedvarende energikilder samt recirkulering af ressourcer på stedet. Målet er at anvende lokale leverandører og materialer, herunder egnsspecifikke materialer. De fleste Virkefællesskaber er herudover indrettet med køkkener, skabe og badeværelseselementer fra den danske producent Stykka, der er førende indenfor cirkulære inventarløsninger.